kundeserviceSKRIV TIL OS!

"Min firbenede ven - Hund, ejer og det imellem"

2-3 dages levering
349,00 DKK
Antal stk:
Tip en ven

Bogen til dig der ønsker nyttig viden og et smukt foreviget minde om din firbenede ven, samt hverdagen i deler.

Om bogen

Er livet med din firbenede ven fyldt med sjove, interessante og lærerige minder? Er hunden en del af familien og ønsker du stadig at lære mere om dens liv, fysisk såvel som mentalt? Så er denne bog noget for dig.

”Min firbenede ven - hund, ejer og det imellem” er en personlig bog til og om din hund, med plads til dine egne ord om livet sammen. Den indeholder ligeledes brugbar information skrevet af flere fagfolk; dyrlæger, veterinær sygeplejerske, adfærdsbehandler, hundetræner, hundeklipper, hundelufter og svømmehals indehaver. Alle med ønsket om at dele deres faglige viden og store erfaring med dig.

En bog udformet til dig og DIN hund. Følg dens udvikling, gem de bedste fotos og skriv om livet sammen med din trofaste følgesvend.

En hyldest til firbenede venner

Dyrene er vore tilvalg, og den mest loyale relation vi kan opnå uden forbehold og fordømmelse. Det er en relation, der viser accept i dens mest udfoldede version. Accept af vore sindsstemninger, accept af vore holdninger, accept af hvordan vi ser ud, og ubetinget kærlighed uanset hvilken side af vores person, vi lader komme frem i dagens lys, eller hvilke fejl vi måtte begå undervejs. Dyrene giver os deres evige hengivenhed betingelsesløst. De bærer ikke nag, de følger os gennem tykt og tyndt, og de elsker os for vores blotte tilstedeværelse. Her er ingen fejl for store, ingen holdninger forkerte. Alt det smukke vi har sammen, er helt sikkert hundens EGEN bog værd.

Om forfatteren Gitte Kamp

Gitte Kamp har med mere end 30 års erfaring med dyr og en solid faglig baggrund, de rette forudsætninger for at rådgive dig som dyreejer.

Hun startede sin karriere allerede som 17 årig hvor hun åbnede sin egen hundesalon. Senere uddannede hun sig til Veterinær sygeplejerske, og var i en lang årrække ansat på Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole. Her forestod hun den daglige drift af stedets ernæringsbutik, ligesom hun fungerede som skadestuesygeplejerske, og underviser af landets dyrlægestuderende.

De mange år i branchen og den store omgang med klienter og patienter, har givet hende et stort indblik i både den sygdomsfaglige og sundhedsmæssige side, af det at holde dyr. Hun har i dag stadig en stor kontaktflade og samarbejde med nogle af landets dygtigste dyrlæger, og derigennem mulighed for at henvise dig, til lige netop det fagmenneske du har brug for.

Gitte Kamp er et bekendtskab værdigt for enhver dyreejer der ønsker at drage samvittighedsfuld omsorg for det dyr, de har inviteret ind i deres liv.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside